BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 2 familiekonsulenter til én fast stilling (opnormering) samt et vikariat i en begivenhedsansættelse der sammen med 2 dygtige kollegaer, understøtter at vores anbragte børn og unge får de bedste udviklingsmuligheder i deres plejefamilier eller netværksplejefamilier. Som familieplejekonsulent hos os er dine primære arbejdsopgaver at finde det rette match mellem barn og plejefamilie, råde, vejlede og understøtte plejefamilien i deres arbejde med barnet/den unge – dette i tæt samarbejde med barnets/den unges myndighedsrådgiver.
Der kan ligeledes blive opgaver forbundet til gruppesupervision til vores plejefamilier ligesom der i stillingen vil være opgaver centreret omkring at vedligeholde og ikke mindst opdyrke samarbejdet med både nuværende og nye plejefamilier samt opholdssteder.
Det forventes at du arbejder i tætte makkerpar med vores socialrådgivere for at skabe den bedst mulige anbringelse for både barnet og familien. Det forudsættes at du er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske skel, og tager ansvar for at opgaverne bliver løst bedst muligt til gavn for børn og familier.
Da vi har fokus på udvikling af vores anbringelsesområde, kan stillingen udvikle sig til at indeholde andre opgaver.
1 fast stilling 37 t ugl. med start hurtigst muligt
1 vikariat på 37 timer i en begivenhedsansættelse med start hurtigst muligt
Kort om stillingerne:- At sikre kvalificerede match til børn og unge.
- At udvikle Tæt Støttende Opstartsforløb (TSOP) ved nye anbringelser i plejefamilie.
- At yde løbende råd og vejledning til plejefamilier og opholdssteder.
- At understøtte løbende statusrapporter i ICS.
- At samarbejde tæt med myndighedssagsbehandler i makkerpar-
- Rekruttering og opsporing af nye plejefamilier
- Godkendelse af netværksplejefamilier
- At understøtte udviklingsarbejdet i familie, handicap og socialpsykiatri.
Du har en socialpædagogisk eller socialfaglig uddannelse og evt. relevant efteruddannelse. Du har erfaring inden for børne- og ungeområdet med særligt viden om anbragte børn, unge. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har gode relations- og samarbejdsevner
- Er fleksibel i tilrettelæggelsen af arbejdstid
- Har gode skriftlige kompetencer
- Kan trives i opgaver af akut karakter
- Har en ressourceorienteret tilgang
- Har indsigt i kvalitet og effekt ift. anbringelser
- Har kørekort
- Gerne erfaring fra lignende stilling
- Dygtige og omsorgsfulde kollegaer
- En afdeling med fokus på en udviklende sparringskultur
- God mulighed for faglig sparring både fra kollegaer og faglig leder
- Ugentlige teammøder
- Et team med høj faglighed, hvor vi hjælper og spiller hinanden gode
- Flextid
- Ekstern Supervision
Børn og ungeenheden er en del af Familie, Handicap og Socialpsykiatri.
Vores område består af børn og ungekonsulenter, socialrådgivere og familieplejekonsulenter. Vi er en afdeling i udvikling, hvor vores fokus er faglig ledelse tættere på og medarbejdere i trivsel med fokus på kerneopgaven.
Vi ønsker at møde borgerne med et anerkendende perspektiv og sikre at vores indsats gør en positiv forskel overfor udsatte børn og unge. Vi vil også gerne være kendt, som fagligt dygtige medarbejdere der arbejder til gavn for borgeren og som vægter det fællesfaglige samarbejde. Vi ønsker at vores arbejde udføres med tanker på arbejdsfællesskaber, hvor der er fokus på kerneopgaven.
Øvrige video link ved behov
Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte faglig leder Kasper Ørum på tlf. 23 48 68 94.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 25. april 2024 kl. 08.00 med ansættelser pr. 1. juni 2024. Der vil løbende blive indkaldt til og afholdt ansættelsessamtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Stadionvej 15, 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030195