Afdelingsleder til Socialpædagogisk Center med fokus på udvikling og kerneopgaven

dato

Brænder du for at lede og udvikle, at få tingene til at ske, og har du den faglige kerneopgave som din drivkraft?

I stillingen som afdelingsleder i Socialpædagogisk Center vil du få brugt dine kompetencer som leder til at gå forrest i udviklings- og forandringsprocesser, hvor kerneopgaven er retningsvisende for alle beslutninger.

Socialpædagogisk Center støtter borgere med henholdsvis fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt borgere der er socialt udsatte. Dette gennem forskellige tilbud alt afhængigt af afdelingerne.

Afdelinger:

  • Afklaring og Støtte tilbyder socialpædagogisk støtte - individuelt og gruppeorienteret
  • Team STRAKS  tilbyder hurtig og massiv støtte til udsatte og psykisk sårbare borgere samt varetager det opsøgende og forebyggende arbejde. 
  • Recoverykursusafdelingen består af gruppetilbud for borgere i Vejen Kommune
  • Åbne tilbud såsom Væresteder, Nada Café og IT-Service

Vi arbejder ud fra kerneopgaven: Handicap og Psykiatri er medskabere i, at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og bliver så selvhjulpne som muligt”. 

Du får som afdelingsleder rig mulighed for at sparre med resten af ledelsesgruppen, hvor I arbejder for at finde de gode løsninger i arbejdsfællesskabet. Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af 2 afdelingsledere og 1 centerleder i Socialpædagogisk Center og Bo-områder Socialpsykiatri. Du har et stærkt netværk i organisationen ”Familie, Handicap og Socialpsykiatri”, som vi er en del af, hvor vi er 12 ledere, der fast mødes til sparring. 

Socialpædagogisk Center er en tværfaglig arbejdsplads med en ergoterapeutfaglig koordinator, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgiver, SSA’er, pædagogiske assistenter og PEER medarbejder.

Hvad får du hos os?

  • En spændende stilling med en faglig stærk og engageret ledelsesgruppe, der er åben og konstruktiv, med blik for at finde løsninger i arbejdsfællesskabet
  • Et område hvor opgaver konstant er under forandring
  • En medarbejdergruppe af dygtige og engagerede medarbejdere, der gerne vil have faglig og personalemæssig ledelse
  • Løbende kollegial supervision og refleksion over strategi, ledelse og kommunikation
  • Stor indflydelse på den konkrete opgaveløsning, på strategi og retning

Hvad er opgaverne?

Som afdelingsleder får du muligheden for at bringe din viden og dig selv i spil sammen med de kompetente og engagerede medarbejdere, som du har ledelsesansvaret for. 

Dine primære opgaver er:

  • Sparring og udvikling i forhold til medarbejdernes faglighed 
  • Tilrettelægger og udvikler faglige indsatsområder og processer med medarbejdere og borgere med afsæt i ledelses – og værdigrundlaget for ledelsesarbejdet
  • Det daglige ansvar for at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Varetager mødeaktiviteter i enheden
  • Varetager kvalitets- og udviklingssamtaler med medarbejderne
  • Deltage i borgersamtaler ud fra en faglig ledelsesmæssig vurdering
  • Deltage i ansættelsessamtaler
  • Varetage pårørendesamarbejdet/borgersamarbejdet 
  • Evt. ledelsesrepræsentant i MED-udvalget/TRIO
  • Fokus på kerneopgaven og tilrettelægger arbejdet ud fra den
  • Udmønte Familie, Handicap & Socialpsykiatris værdier, vision, strategier og målsætninger sammen med borgerne, medarbejderne og ledelsesteamet
  • Varetager den overordnede personaleledelse og MUS/TUS- samtalerne.
  • Ansvaret for det overordnede samarbejde med eksterne samarbejdspartnere omhandlende samarbejdet om borgere ift. udviklingen af nye tiltag, indsatsområder og modeller for samarbejde på tværs mhp. den gode opgaveløsning for borgeren
  • Ledelsestilsyn i forhold til fagsystem
  • At lede på opgaven i arbejdsfællesskaberne i Familie, Handicap & Socialpsykiatri
  • At dele ledelsesrum med dine kollegaer, fordi det er opgaven der sætter rammen for løsningen.

Hvem er du?

  • Du har en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund, eller anden relevant uddannelse, indenfor det specialpædagogiske felt. Det ses gerne, at du har en Diplom i ledelse, eller er indstillet på at tage en
  • Du kan lede i en kompleks hverdag
  • Du kan uddelegere og sætte medarbejdernes kompetencer i spil
  • Du kan lytte og give plads, samt give faglig sparring og konstruktiv feedback. 
  • Du kan kommunikere og agere professionelt – både internt og eksternt og dermed gå forrest i en kultur, hvor vi står på psykologisk tryghed
  • Du har erfaring med det faglige teamudviklingsarbejde
  • Du har lyst til at løse opgaver sammen med den øvrige ledelse ud fra opgavefordelingen
  • Du er i stand til at lede med afsæt i en tillidsbaseret ledelse og ser en styrke i at uddelegere mest muligt til de dygtige medarbejdere du leder
  • Du har humor, og trives i en foranderlig hverdag

Hvem er vi?

  • Vores kerneopgave er at fremme trivsel og udvikling hos borgerne, så de kan indgå i sociale relationer og have et selvstændigt liv
  • Vi arbejder helhedsorienteret – det vil sige vi både inddrager borgerne og deres netværk, når vi tilrettelægger de pædagogiske rammer

Vi arbejder efter Vejen Kommunes værdier NASA, som er nytænkning, anerkendelse, sammenhæng og ansvarlighed. Derudover sætter vi værdien ordentlighed højt både i forhold til borgerne samt til vores indbyrdes faglige samarbejde og udvikling. Hos os er det et fælles ansvar at få hverdagen til at fungere. Vores fælles faglige kompetencer giver en sammenhængende indsats til gavn for den enkelte borger.

 https://handicapogsocialpsykiatri.inst.vejen.dk/socialpaedagogisk-center

Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at stillingen besættes pr. 1. februar 2025.

Samtaler forventes af holdet i uge 2

Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest samt børneattest blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Er du nysgerrig og vil gerne høre mere eller har spørgsmål, kontakt Centerleder Britta Petersen i hverdagene mellem kl. 8.00-10.00 tlf. 24 79 02 79.

 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Del i dit netværk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Skolegade 7, 6650 Brørup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153781

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet