Museet Sønderskov søger Museumsinspektør til Formidling og Samling
Museet Sønderskov søger en museumsinspektør, der kan løfte vores formidlings- og samlingsarbejde – og som motiveres af at arbejde tæt sammen med både kolleger, frivillige og publikum. Stillingen er på 37 timer ugentligt med reference til museumsdirektøren. Du bliver en nøgleperson i museets faglige team og får betydelig indflydelse på vores udvikling og strategi.
Stillingen
Stillingen har særligt fokus på udvikling af museets formidling, markedsføring, udstillingsarbejde og drift af Nyere Tids samling, samt kontakten til museets mange frivillige.
Du får en central rolle i at udvikle museets formidlingsaktiviteter, udstillinger og øvrige publikumsrettede initiativer – og du bliver et vigtigt bindeled mellem museet, lokalsamfundet, samarbejdspartnere og en stor gruppe engagerede frivillige, hvis fastholdelse og udvikling er en vigtig del af museets drift.
Nøgleopgaver
Udvikling af museets samlede formidling, bl.a. arrangementer, skoletjeneste og udstillinger, i samarbejde med øvrige ansatte, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
Bidrage til markedsføring.
Afholde foredrag og oplæg.
Bidrage til udarbejdelse af fagfællebedømte artikler med emner inden for Nyere Tid.
Ansvar for samlingsvaretagelsen for Nyere Tid.
Arbejde målrettet med fastholdelse, rekruttering og udvikling af det frivillige miljø.
Indgå i nye samarbejder og være museets ansigt udadtil i lokale netværk.
Udarbejde projektbeskrivelser, budgetter og evalueringsmateriale i forbindelse med fondsansøgninger og nye udviklingsprojekter i samarbejde med museets øvrige personale.
Vi søger dig, der
Har relevant uddannelse inden for historie, etnologi eller beslægtede fagområder.
Trives i et miljø, hvor både drift og udvikling fylder.
Har stærke formidlingsevner – både skriftligt, visuelt og mundtligt.
Kan bevare overblikket, også når flere projekter kører parallelt.
Erfaring med at prioritere mellem administrative, faglige og formidlingsmæssige opgaver.
Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et lille, tæt team.
Har erfaring med at omdanne viden til relevant og levende formidling.
Har erfaring med eller interesse for samarbejde med frivillige.
Har kendskab til museal registrering og registreringssystemet SARA.
Ser fundraising som en naturlig og meningsfuld del af museumsarbejdet.
Vi tilbyder
En central rolle på et statsanerkendt museum.
Stor variation i opgaverne og mulighed for at sætte tydeligt aftryk på den faglige og strategiske udvikling.
Plads til nye ideer, kreative input og anderledes tilgange.
Et ambitiøst fagligt miljø i en uformel og samarbejdsorienteret organisation.
Mulighed for løbende faglig opdatering og deltagelse i relevante netværk.
En arbejdsplads med engagerede kolleger og en bred, aktiv frivilliggruppe.
Vigtigt
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026, eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: søndag d. 4. januar 2026 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag d. 19. januar 2026, en eventuel anden runde onsdag d. 28. januar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Læs mere om Museet Sønderskov på https://sonderskov.dk/
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos museumsdirektør Nick Schaadt på tlf. 60130029 / mail: ns@sonderskov.dk.
Ansøgning med referencer skal sendes som en samlet pdf-fil til:
post@sonderskov.dk mærket ”ansøgning Formidling og Samling” i emnefeltet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Museet Sønderskov S/I, Sønderskovgårdvej, 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b851e0a7-6be3-48d6-8565-4d8799a7ec71