Vil du være med til at højne fødevaresikkerheden i Danmark, så er der mulighed for at blive en del af et fagligt dygtigt team ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Tican Fresh Meat A/S i Brørup.
Om jobbet
Som tilsynstekniker er din primære opgave post mortem-kontrol af slagtesvin. Kontrollen foregår som båndkontrol, hvor der i øjeblikket slagtes på én linje med en hastighed af 760 enheder i timen på både daghold og aftenhold.
Foruden din primære opgave, vil du også beskæftige dig med;
- Andre tilsynsopgaver og prøveudtagning.
- Diverse praktiske opgaver, som hører med til afdelingens dagligdag.
- Deltagelse i afdelingsmøder, teammøder og interne kurser.
Vi leder efter dig, der er uddannet tilsynstekniker og som befinder sig godt i rollen som myndighedsperson. Vi ønsker os tilmed en kollega, som bidrager med godt humør, er fleksibel, hjælpsom og har gode samarbejdsevner.
Vi lægger vægt på, at du;
- Er fagligt interesseret og omhyggelig i dit arbejde
- Er indstillet på at kompetenceudvikle dig, når der sker ændringer i regler og procedurer
- Er klar til at give og modtage konstruktiv feedback, så vi sammen kan nå vores mål om at udvikle den bedste kødkontrol
- Kan kommunikere på dansk
- Har grundlæggende IT-kundskaber
Fødevarestyrelsen er en statslig organisation med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder for, at fødevarer er sikre, og at dyr behandles forsvarligt. Kødkontrollen kontrollerer alle slagtedyr på danske slagterier og har fokus på smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
I vores sektion er vi ca. 48 medarbejdere – vi er dyrlæger, tilsynsteknikere, administrativt personale, elever, timelønnede og 1 sektionsleder. Vi spænder bredt i aldersfordeling og erfaringsgrundlag, og vi ser det som en styrke at få vores forskellige kompetencer i spil, så vi i fællesskab kan løse kerneopgaven.
Vi har et kontinuerligt fokus på at optimere kvaliteten af kontrollen, samtidig med, at vi er tilpasningsklar som følge af, at vi er en politisk styret organisation.
Det praktiske
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Tjenestestedet er Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Tican Fresh Meat A/S i Brørup, Markedsvej 9, 6650 Brørup.
Der er tale om faste fuldtidsstillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Virksomheden slagter både dag og aften og arbejdstiden i Kødkontrollen er derfor på daghold fra kl. 6.00 til kl. 14.00 mens arbejdstiden på aftenholdet er fra kl. 14.00 til kl. 21.15. Vi roterer mellem dag- og aftenhold, således at man hver anden uge arbejder aftenhold og tilsvarende hver anden uge arbejder daghold.
Aflønning og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv.
Startlønnen (1. og 2. år) er 27.443,17 kr. pr. måned ekskl. pension. Hertil kommer et tilsynsteknikertillæg på 3.873,54 kr. pr. måned ekskl. pension.
Herudover er der mulighed for at opnå et kvalifikationstillæg.
Pensionsprocenten er 13,68 %.
Vil du vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Trine Aaby Baastrand på tlf. 72 27 54 86.
Du kan læse mere om Fødevarestyrelsen på fvst.dk
Din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og eksamensbevis online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job snarest og senest den 11. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, da vi ansætter snarest muligt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Kødkontrol -Tican Fresh Meat, Markedsvej , 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/436c7510-1713-417c-8e0b-7f69076b0ac0