Brørup fik besøg af Team Ringe da de cyklede afsted

Profilbillede
dato

Normalt ville Team Ringe være på vej til Paris i Frankrig på dette tidspunkt af året, men på grund af corona-restriktionerne i Frankrig har dette i år desværre ikke været muligt. I Frankrig må man nemlig maksimalt være seks personer samlet i en gruppe.

På grund af corona-restriktionerne i det franske Paris var det altså ikke muligt for Team Ringe, at cykle derned. De kommer dog alligevel til Paris, da cykelturen i stedet gik til en lille landsby i det nordvestlige Jylland, som også hedder Paris.

”Vi vil stoppe ved skiltet, hvor der står Paris, og få taget et billede af os” sagde Ole Andersen, som er kaptajnen for cykelholdet, inden afgang.

Nu hvor det ikke var en mulighed at komme til den franske hovedstad, så var det en sjov løsning, som også giver cykelrytterne muligheden for stadig at komme ud på en lang cykeltur. Turen blev til i alt 840 km over fem dage, og her kom cykelholdet altså også forbi Brørup.

Undervejs skulle cykelholdet nemlig overnatte på forskellige kroer i Brørup for at hvile, få et lækkert måltid, og lade batterierne op til at fortsætte cykelturen næste dag. Alt i alt er de 17 ryttere der var på denne tur til Danmarks ”Paris”.

Kilde: Redaktionen