Butiksmedarbejder med vinforståelse søges til specialvinhandel i Brørup

dato

Erfaren butiksmedarbejder til specialvinhandel i Brørup

Vin For Dig er specialvinhandel og webshop under Vinfordig ApS — beliggende i Brørup, der ud over vinforretningen står bag tapaskonceptet Tapas For Dig med distribution til partnerlokationer i hele Danmark.

Butikken er virksomhedens ansigt udadtil. Det er her, kunden kommer ind med et spørgsmål og går ud med en anbefaling, de husker — og kommer tilbage efter.

Vi søger nu en butiksmedarbejder, der kan bidrage med bære den rolle.

Rollen

  • Rådgivning og salg — fra hverdagsvinen til gaven, der skal ramme plet

  • Klargøring af gaveæsker, smagekasser og webshopordrer

  • Varemodtagelse, opfyldning og orden i butik og på lager

  • Kassefunktion og daglig drift

  • Praktisk hjælp omkring vinsmagninger og events

Profilen vi leder efter

Vi lægger vægt på erfaring frem for papirer. Den rette kandidat har:

  • Solid erfaring bag disken. Du har flere års erfaring fra detail, restauration, specialbutik eller lignende og kender rytmen i en butik — også når leverandøren kommer samtidig med, at der står tre kunder og venter.

  • Reel vinforståelse. Du kender de klassiske områder og druer og kan oversætte det til et brugbart råd — uden at tale ned til kunden eller drukne i fagsprog. Sommelieruddannelse eller lignende er ikke et krav; oprigtig interesse og lyst til at lære mere er.

  • Blik for service. Vores kunder elsker os for det høje serviceniveau - det får du ansvaret for at fortsætte.

  • Selvstændighed og stabilitet. Du kan drive en vagt uden at blive holdt i hånden, du møder til tiden, og du tager ansvar for, at butikken står skarpt — også når ingen kigger med.

  • God fysisk form. Se ovenfor. Det er et fysisk job, og du er på benene det meste af vagten.

  • Overskud og godt humør. Du kan lide mennesker, og det kan de mærke.

Hvad vi tilbyder

Et fast deltidsjob med et forudsigeligt timetal og en vagtplan, du kan planlægge efter. Løbende vinfaglig oplæring og adgang til sortimentet. Personalerabat. Kort vej til ejerkredsen, og en hverdag hvor du er fagperson. Du får reelt ansvar for butikken på din vagt og frihed til at drive den.

Ansøgning

Send ansøgning og CV til job@vinfordig.dk mærket "Butik Brørup". Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtale løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet — så vent ikke til fristen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Mathias på 28144995.

Ansøgningsfrist: 30-8-26

Vinfordig ApS · Merkurvej 1A · 6650 Brørup

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Vinfordig ApS, Merkurvej, 6650 Brørup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/46d56846-33c0-4c60-8aae-12e70de23de9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler