BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med myndighed handicap og socialpsykiatri? Trives du i myndighedsrollen og kan være tydelig? Kan du håndtere flere bolde i luften og fortsat bevare overblikket i en hverdag der aldrig er ens? Er du en teamplayer og har lyst til at være en del af en arbejdsplads, som har stor fokus på udviklingsmiljøer? Vil du være en del af rejsen til VUM 2.0 og Fælles Faglige begreber?
Så har vi måske det perfekte job til dig, da en kollega har valgt at søge nye udfordringer.
Vi søger derfor en ny kollega snarest muligt og senest d 1 marts 2024.
Vores afdeling består af socialrådgivere og en socialfaglig kontraktforhandler, fordelt på et voksenteam samt et børnehandicapteam og vi er fysisk placeret på Områdekontor Brørup.
Målgruppen vi arbejder med, er borger med psykiatriske udfordringer, sociale problemer, udviklingsforstyrrelse, fysiske udfordringer, udviklingshæmning, senhjerneskade og autismespektrumforstyrrelser.
Din rolle og opgave
Denne stilling indebærer en sagsstamme, som har en stor andel af borgere med psykiske/psykiatriske udfordringer, dog også med den resterende målgruppe nævnt ovenfor. Du skal derfor have en interesse og ønske om, at ville arbejde med en bred målgruppe.
Du kommer til at sidde med sagsbehandlingen ud fra servicelovens §§ 85, 103, 104, midlertidige og længerevarende botilbud §§ 107 og 108 + magtanvendelsesreglerne.
Stillingen indeholder sagsbehandlingen af Borgerstyret personligassistance jf. servicelovens § 96 med en anden kollega. Det vil derfor blive vægtet positivt hvis du har erfaring, dog er det ikke et krav, så længe du har et ønske om at udvide dine kompetencerne indenfor § 96.
Vi deltager derudover i en turnusordning i rehabiliteringsteamet og deltager bl.a. i overleveringssager fra familieafdelingen + andre ad hoc-opgaver.
I stillingen ligger vi vægt på at du:
- Er socialrådgiver med interesse for det specialiserede voksenområde.
- Kan bruge retsregler, vejledninger og praksisundersøgelser i dit arbejde og tager medansvar for fagligheden og økonomien i afdelingen
- Kan bevare fodfæste i en hverdag, som byder på udfordringer og formår at skabe struktur og overblik.
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø og med et godt humør.
- Du kan, eller har lyst til, at udarbejde og arbejde med Voksenudredningsmetoden 2.0 med målrettet dokumentation i dagligdagen.
- Du har kørekort
Vi kan tilbyde et spændende sted at arbejde fordi
- Vi er en værdibaseret arbejdsplads, med udmøntning i udviklingsmiljøer, hvor du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du kan læse mere om Vejen Kommunes værdier her: Vision, Mission og Værdier - Vejen Kommune
- Vi er en arbejdsplads med både højt humør og tempo med en flad struktur.
- Stillingen indeholder en høj grad af selvstændighed, fleksibilitet og mulighed for at præge egen arbejdsdag
- Ugentlige teammøder og tæt ledelse.
- Gode kollegaer, hvor man er fælles om opgaveløsningerne og løfter i flok i et stærkt arbejdsfællesskab
- En arbejdsplads, hvor vi er fleksible i måden vi arbejder på; hjemmearbejde, mødekultur, opgaveplanlægning og samarbejdsformer.
- Team supervision
- Mentorordning og grundig oplæring.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Lene Kristensen, Leder af myndighed, Handicap og Socialpsykiatri på tlf. 79966401 eller 30170851.
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag, fx dokumentation for uddannelse.
Øvrige oplysninger:
- Timeantal: 37 timer ugentligt
- Tiltrædelse: 1 marts 2024
- Ansættelsessted: Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup
- Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: onsdag d. 24 januar 2024 kl. 9.
- Ansættelsessamtaler afholdes: fredag d 26 januar 2024 fra kl. 8.15.
- Straffeattest vil blive indhentet
- Der vil blive indhentet en reference fra seneste og relevante job, medbring derfor kontakt oplysninger på en relevant reference til jobsamtalen eller lad det fremgå af dit CV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Stadionvej 15, 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968961