BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Faglig leder til børn og ungekonsulenterne i Børn og ungeenheden i Vejen Kommune
Hvis du er vild med faglige og ledelsesmæssige udfordringer i en afdeling i udvikling og med fokus på høj faglighed, er dette måske noget for dig.
Så har du ledelseserfaring fra enten samme myndighedsområde, et andet myndighedsområde, men har brg for at prøve dig selv af på en anden ledelsesarena eller det særlige drive, som gør, at du er klar til at kaste dig ind i dit første lederjob, skal du læse nærmere her.
Børn og Ungeenheden er en del af Familie, Handicap og Socialpsykiatri, som arbejder med borgere i alle aldre. Som afdeling rummer vi foruden familieområdet, også myndighed inden for Handicap og psykiatri, Socialpædagogisk Center og Botilbud.
Børn og Ungeenheden er fysisk placeret på to adresser, i henholdsvis Brørup og Vejen. På matriklen i Brørup er målgruppen primært 0-14 årige og på Ungecenter Basen er målgruppen primært 14-23 årige.
Vores område består af myndighedssocialrådgivere, frontgruppe, børn og ungekonsulenter og familieplejekonsulenter. Vi er en afdeling i udvikling, hvor vores fokus er ledelse tættere på og medarbejdere i trivsel – men også det tidligt forbyggende arbejde, tværfagligt samarbejde og udvikling og ikke mindst børn og unge i Vejen Kommune.
Vi vil gerne være kendt for, at vi møder borgerne med et anerkendende perspektiv og at vores indsats gør en positiv forskel overfor udsatte børn og unge. Vi vil også gerne være kendt, som fagligt dygtige socialrådgivere, der arbejder til gavn for borgeren og som vægter det fællesfaglige samarbejde. Vi ønsker at vores arbejde udføres med tanker på arbejdsfællesskaber, hvor der er fokus på kerneopgaven.
Øvrige video link ved behov
De personlige og ledelsesmæssige kompetencerVi ønsker os en leder, der udviser tiltro til medarbejdernes faglighed. Du skal kunne sætte klare rammer og en tydelig retning samt skabe følgeskab i en tid, hvor der både er den daglige drift, omlægning af måden vi arbejder på og et arbejdsmiljø som skal udvikles.
Og ja; det er ligeså spændende som det lyder!
Vi ønsker os en leder, der kan tilbyde løbende sparring til medarbejderne, og som gennem handling og tale udviser tillid til, at vi skaber de bedste resultater, når medarbejderne tildeles både frihed og ansvar, samtidig med de oplever ledelsesmæssigt nærvær og tilgængelighed. Samtidig også være med til at skabe forudsætningerne for én samlet børn og ungeenhed.
Det er afgørende, at du har stærke relationskompetencer, hvilket for os betyder, at du har øje for det enkelte menneske, både som personaleleder og som fagperson. Du har grundlæggende en anerkendende tilgang til medarbejderne og vægter højt, at de holdes opdaterede og bliver involveret.
I Familie, handicap og socialpsykiatri lægger vi vægt på at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det opnår vi kun gennem god ledelse i et tæt samarbejde med personalet. Vi ser gensidig anerkendelse, feedback og tillid som et af fundamenterne for gode resultater. Det er vigtigt, at du hviler i dig selv, har et godt humør og har høj integritet og har benene plantet solidt på jorden. Du har fokus på kommunikation i alle sammenhænge, ligesom du med humor og med et glimt i øjet forstår at skabe et behageligt og positivt miljø, der fordrer udvikling, samarbejde og effektivitet på alle niveauer.
Dine relationskompetencer betyder også, at du er klar til at bringe dig selv og din faglighed i spil; såvel internt i afdelingen, som eksternt i forhold til særligt skoler og dagtilbud.
Fagligt forestiller vi os, at du er garant for et systemisk perspektiv, og at din tilgang til problemstillinger er kontekstbaseret med stort fokus på børne- og forældreinddragelse samt fællesskaber;
Sidst men ikke mindst har du god forståelse for IT, så du sammen med det øvrige lederteam styrker børn og ungeenhedens brug af data i ledelse og i dokumentation af politiske mål og effekt.
Vi forventer som udgangspunkt, at du har en pædagogisk grunduddannelse. Du skal have kendskab til- og erfaring med at arbejde med udsatte børn og unge.
Hvad vil vi?Vi er optaget af, hvordan vi dels kan videreudvikle på kvaliteten af vores indsatser, dels hvordan vi kan blive endnu bedre til at forløse potentialet for helhedsorienterede og tværgående løsninger, som vores afdeling rummer. Vi vægter at du er udviklingsmindet, vi er i gang med en omorganisering af udfører området, da vi ønsker mere helhedsorienterede indsatser, gruppeforløb og vi ser ind i en kommende Barnets lov der dikterer straks iværksættelse. Du skal kunne se løsninger i et komplekst felt, hvor høje følelsesmæssige krav, tid og opgavekoordinering er en faktor.
Vi har et vedvarende fokus på at sikre høj kvalitet i det sociale og pædagogiske arbejde samtidigt med, at vi har en meget stærk og fælles ambition om at vores indsatser skal være både kloge, rettidige og tværfaglige.
Børn og ungekonsulenterne er organiseret således at de er placeret på 2 matrikler, hvor den ene gruppe har placering på områdekontoret i Brørup, og arbejder primært med børn i aldersgruppen 0-14 år, den anden gruppe med placering på vores ungecenter Basen i Vejen, arbejder primært med unge i aldersgruppen 14-18 (23) år.
Vi har igangsat flere prøvehandlinger, herunder etablering af et samværskorps samt en faglig koordinator for området. Du vil skulle evaluere på disse prøvehandlinger og være med til at tegne løsninger for den fremtidige opgaveløsning.
De konkrete driftsopgaver som faglig leder- Lede det socialpædagogiske arbejde med fokus på fællesskaber, nytænkning og fleksible indsatser
- Fokus på teamets ressourcefordeling og fordele sager og enkelte opgaver
- Sikre en systematisk og rettidig fordeling
- Implementere ny lovgivning i et udførerperspektiv
- Være sparringspartner ind i opgaveløsningen, give støtte, vejledning, coaching og udfordre, også erfarne medarbejdere og ledere
- Gå i front for at udvikle fagligheden
- Være synlig for medarbejdere i det daglige arbejde
- Sikre systematik, dokumentation og rettighed ift. Notatskrivning og statusskrivelser
- Have personaleledelse for de medarbejdere som refererer til dig, bl.a. afholde MUS- og omsorgssamtaler, sygeopfølgning mv.
- Motivere og engagere teamets medlemmer
- Samarbejde tæt internt i afdelingen samt med de andre afdelinger i Vejen Kommune
- Som faglig leder er du medansvarlig for opgaveløsning og udvikling i den samlede medarbejdergruppe, og medvirker til en koordineret og sammenhængende opgaveløsning i hele Familie, handicap og socialpsykiatri og på tværs i kommunen
Vejen Kommunes vision, mission og værdier her: https://vejen.dk/politik/politisk-styring/
Sammenhængende børne- og ungepolitik: https://vejen.dk/media/o4hlvbbf/sammenhaengende-boerne-og-ungepolitik-25-06-2020.pdf
Vi har også lavet en handleguide om, hvordan vi arbejder sammen på 0-18 års området: https://vejen.dk/media/rjefn0mu/haefte.pdf
Og hvis du gerne vil høre endnu mere om os, for at fornemme om vi ville være et godt match, er du meget velkommen til at kontakte Leder af Børn og Ungeenheden, Vicky F. Kaaber, tlf. 24 20 80 25 eller faglig leder Kasper Ørum på tlf.: 23 48 68 94.
Løn og ansættelse
Ansættelsestidspunkt 1. januar 2024.
Løn og ansættelsesforhold forhandles i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fast lederstilling på 37 t./ugtl.
Ansættelse er endvidere betinget af, at der kan indhentes tilfredsstillende straffe-/ og børneattest.
Arbejdsstedet er Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup samt Ungecenter Basen, Askovvej 7, 6600 Vejen – og et kørekort er en rigtig god idé.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er onsdag den 15. november 2023 kl. 12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 23. november 2023 og den 28. november 2023.
Send din ansøgning online via knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV samt andre relevante bilag.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Stadionvej 15, 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933524