Fysioterapeut til Træning & Livsstil - Vil du være med til at genoptræne og motivere borgere i Vejen Kommune?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fysioterapeut søges til fast stilling i Træning & Livsstil

En af vores dygtige fysioterapeuter skal prøve kræfter med ledelse og derfor søger vi en ny kollega – Skal det være dig?

Træning & Livsstil er en super velfungerende afdeling, der består af 6 teams. Vi varetager dels genoptræning og vedligeholdende træning til borgere i Vejen Kommune, og dels varetager vi sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Vi holder til på Brørup Sundhedscenter men færdes også mange andre steder i kommunen.

Vi er en udviklingsorienteret og fagligt velfunderet enhed med ca. 50 engagerede medarbejdere, der alle har som mål at hjælpe borgerne bedst muligt på vej til at kunne ”stå selv”! Herudover prioriterer vi trivsel, et godt arbejdsmiljø, kollegaskab og stærkt fokus på kerneopgaven – borgerne!

Vi søger en kollega i teamet, der varetager genoptræning og vedligeholdende træning efter SUL §140 og SEL § 86 stk. 1 og 2. Teamet har udekørende funktion, hvilket betyder at man enten træner borgere i eget hjem, på Brørup Sundhedscenter, eller på andre kommunale træningssteder. Herudover består en del af stillingen i at være den ene af to fysioterapeuter på et af kommunens to rehabiliteringscentre, nemlig rehabiliteringsafdelingen på Kærdalen i Vejen. Dette arbejde består i at genoptræne borgere, der i en kortere periode skal have et intensivt rehabiliteringsophold før de igen kan komme tilbage til eget hjem, får en plads på et af kommunens plejecentre eller andet. 

Vi søger en kollega der kan se sig selv og bidrage positivt ind i vores måde at arbejde på; Vi sigter altid målrettet efter at skabe sammenhængende forløb for borgerne og vægter derfor det tværfaglige samarbejde højt. Det er f.eks. med andre fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og plejepersonale. Sammen med borgeren evt. pårørende eller sundhedspersoner sætter vi konkrete mål for det enkelte træningsforløb. Vi vejleder og inspirerer borgerne til at vedligeholde det de har opnået i forløbet – det kan være i aktivitetscentre, foreningslivet eller via nye sunde rutiner i hverdagslivet.

 

Stillingen er noget for dig, som

  • Er uddannet fysioterapeut
  • Har erfaring med, eller interesse for genoptræning
  • Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig er en stærk teamplayer
  • Formår at strukturere din hverdag alene og i samarbejde med dit team og andre kollegaer
  • Kan have mange forskelligartede bolde i luften, gribe dem igen og er handlekraftig
  • Er fleksibel og har mod på at løse en bred vifte af opgaver 
  • Kan agere i en hverdag hvor man er selvtilrettelæggende (strukturer din kalender i overensstemmelse med dine arbejdsopgaver)
  • Har lyst til at arbejde med digital understøttet træning

 

Vi tilbyder:

  • Mange gode kollegaer på en arbejdsplads med en god stemning.
  • Et spændende og udviklende miljø, hvor det er en selvfølge at man hjælper og sparrer med hinanden.
  • God introduktion og oplæring
  • Gode muligheder og fokus på faglig udvikling og psykologisk sikkerhed
  • Afvekslende arbejdsopgaver og- dage.

 

Tiltrædelse: 

1. oktober 2024 eller efter aftale.


Ansættelsesvarighed: 

Fast stilling 37 timer /ugen.


Ansøgningsfrist: 

Tirsdag d.19.8.24 kl. 8.00


Ansættelsessamtaler: 

Forventes afholdt den 28.8.24


Løn: 

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og efter principperne om lokal løn.

Henvendelse vedr. stillingen kan ske til Assisterende leder Pernille Holt Frøkjær Thomsen på tlf. 24 75 82 40 på hverdage mellem kl. 8.00 – 15.30 eller på mail: petho@vejen.dk 

På grund af ferie kan man fra torsdag i uge 30 til og med uge 31 kontakte Leder af Træning og Livsstil Mette Mortensen på tlf.: 24 75 87 69 eller på mail metmo@vejen.dk


I Vejen Kommune arbejder vi med udviklingskulturer, beskrevet i nedenstående model:


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Fredensvej, 3b, 6650 Brørup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084567

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet