Gartner-guru søges til Vej, Park & Genbrug i Vejen Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ferm med en hækkeklipper, kan du hakke ukrudt hurtigere end din leder, og trives du bedst i den friske luft? Så passer du godt ind i vores firkløver. Vej, Park & Genbrug søger en passioneret gartner med en faglig stolthed. Du bliver en af nøglepersonerne i vores grønne område. Hos os får du frihed under ansvar. Du kommer til at arbejde selvstændigt og vil samtidig indgå i vores gartnerteam med tre andre engagerede kollegaer. Vi værdsætter en lun omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af vedligeholdelse af idrætsarealer, parker og grønne områder. Der vil ligeledes være løbende kontrol af legeredskaber, samt daglig drift og tilsyn af springvand og andre bassiner. 

Som medarbejder i gartnerteamet er du en del af vinterberedskabet, hvorfor det er vigtigt, at du kan nå arbejdspladsen indenfor 40 minutter fra din bopæl. Stillingen er en helårsansættelse, hvor der er muligheder for fleksible arbejdstider i sommerhalvåret. 

Vi forventer, at du:
  • har en baggrund som gartner, anlægsgartner eller anden erfaring inden for grøn drift 
  • taler, læser og skriver forståeligt dansk
  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • har kørekort. Minimum kategori B og gerne BE
  • kan bruge en smartphone eller tablet, da alle arbejdsbeskrivelser, opgaver og registreringer foregår digitalt
  • er et positivt menneske, som naturligt vil indgå i arbejdsjargonen
  • er servicemindet både eksternt og internt
  • kan arbejde selvstændigt og indgå i teams.
Hvem er vi?

Vej, Park og Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø. Her får du en alsidig arbejdsplads, med en god jargon, der beskæftiger ca. 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Vi arbejder ud fra Materialegården, Stenbro Allé 6, 6650 Brørup, hvor der også er værksted, saltlager og opbevaring af skilte. 

Løn - og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhenter Vejen Kommune børneattest.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tue Gyldholm Jensen på telefonnummer 24 79 03 24.

Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse, og send os din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 17. december 2023. Samtaler afholdes den 20. december 2023.

Ansættelse senest den 1. februar 2024. 

Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Stenbro Allè, 6, 6650 Brørup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947387

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet