Om et par uger kommer Vejen Kommune på besøg hos alle der skal være naboer til den nye solcellepark i Tirslund, hvis altså man ønsker det naturligvis. Det er for at få alle holdninger, ideer og nye forslag på bordet, så Vejen Kommune kan sørge for at den nye solcellepark bliver så stor en succes som muligt.
Alle der kommer til at være naboer til solcelleparken er derfor inviteret til et individuelt møde, hvor man kan komme med holdninger, samt få introduceret lokalplanen over solcelleanlægget.
Det vil være for borgere i Holsted og Brørup at dette er relevant.
Den umiddelbare plan er, at det er slået fast, at man vil bygge solcelleanlægget. Der er dog stadig mange detaljer, som ikke er slået fast og her har man valgt, at man vil inddrage de nærmeste beboer, så de kan få deres holdninger med i overvejelsen.
Det er bl.a. ting som områdets præcise afgrænsning, beplantning, placering af vildt passager, placering, osv.
I brevet til naboerne står der bl.a.:
“Som en af de nærmeste naboer til anlægget tilbyder vi derfor jer et besøg fra Vejen Kommunes planteam. Formålet med besøget er dialog om, hvorvidt der skal indarbejdes særlige konkrete hensyn til netop jeres ejendom; f.eks. placering af afskærmede beplantning eller justeringer i afgrænsning.”