BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Firmabeskrivelse
Vil du bruge din naturvidenskabelige viden og erfaring til at sikre et rent miljø i Danmark? Tiltaler det dig at arbejde sammen med en masse dygtige kolleger i en spændende vidensvirksomhed med et velkendt brand? Samtidig vil du blive en del af en virksomhed, hvor vi tilbyder vores kunder alle de analyser som de efterspørger. Vil du sætte en ære i at servicere vores kunder, så de netop får de ydelser de har behov for?
Vi sælger en service i kombination med et produkt (analyseresultater) og det vigtige arbejde, kan du blive en del af.
Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.
Jobbeskrivelse
Du skaber resultater gennem en målrettet indsats
I IWW afdelingen (Industrial Water and Waste) håndterer vi alle indkomne opgaver og projekter inden for industrielt vand og restprodukter, hvor du er med til at starte dem op og sikre at vi inhouse får dem gennemført sikkert og effektivt. Du er first point of contact og i processen skal kundens behov afdækkes, der skal udarbejdes tilbud, afsluttes og implementeres indgåede aftaler, samt løbende sikres at vores kunder er tilfredse med samhandlen. Det er også vigtigt at du brænder for at holde dig opdateret med den nyeste viden inden for vores felt på miljøområdet, bl.a. ved at deltage i messer og konferencer, og at du motiveres af at hjælpe med at løse nogle af de miljøproblemer, der er i samfundet. .
Vi tilbyder dig et interessant job med gode personlige udviklingsmuligheder blandt fantastiske kolleger. Du får en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med tempo og godt humør og en uformel omgangstone, med fokus på miljøet, kvalitet og god kundeservice.
Du får gode muligheder for at sætte præg på din arbejdsdag og sammen med os alle i teamet, sikre virksomhedens fortsatte succes. Vi vil naturligvis sørge for, at du bliver sat grundigt ind i opgaverne og vores forretning, så du er klædt på til at varetage opgaverne professionelt. Dit arbejde vil primært foregå i et kontorfællesskab i Vejen, kombineret med enkelte kundemøder rundt i Danmark. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage i ugens løb i balance med arbejdsopgaverne og de 8 kolleger i teamet.
Kvalifikationer
Du har en naturvidenskabelig baggrund og gerne en kandidatgrad og foretrækker at arbejde med komplekse problemstillinger. Vi ser gerne, at du har erfaring med at servicere kunderne med naturvidenskabelig ekspertise i din nuværende organisation. men det er ikke et must.
Vi lægger vægt på, at du har et naturligt gåpåmod, er udadvendt og fokuseret i arbejdet med både små og store projekter. Du trives godt i samspillet med såvel kunder som dine kolleger i organisationen. Du har et kommercielt mindset og er god til at bevare overblikket, samtidig med at du holder fokus på detaljen.
Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde
Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.
Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.
Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).
Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.
Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.
Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.
#TestingForLife
Arbejdstid:
37 timer, mandag-fredag
Arbejdssted:
Ladelundvej 85, DK-6600 Vejen, Denmark
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Lyder jobbet som noget for dig?
Så vil det det glæde os at modtage din motiverede ansøgning og CV.
For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Business Unit Manager Susanne Kamp Nielsen på telefon 24 41 09 05 eller på susannekampnielsen@eurofins.dk
Lyder jobbet som noget for dig?
Du skal søge online, det er den eneste måde. Ansøgninger sendt pr mail accepteres ikke!
Send din ansøgning, CV samt relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret" hurtigst muligt. Vi ansætter så snart vi har fundet rette kandidat, så vent ikke med at ansøge.
I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
EUROFINS MILJØ A/S, Ladelundvej, 6600 Vejen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://smrtr.io/ffKPq
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843485