Pædagog søges til område 3 i Vejen by

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Bakkegårdens børnehave søger vi pr. 01.08.23 en pædagog til vores børnehave på 33 t. ugentligt.

Bakkegårdens børnehave er en del af område 3, som består af de fire institutioner i Vejen by: Bakkegården, Kildevænget, Vorupparken og Billingland, hvor vi i fællesskab arbejder på at skabe, de bedste rammer for både børn og voksne.

I Bakkegårdens børnehave møder du kolleger, som både bidrager med en høj faglighed, fælles sparring, plads til sjov og et højt fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø.
Der er stor fokus på at skabe fleksible og motiverende læringsmiljøer og på at give børnene medbestemmelse og indflydelse på deres egen hverdag.  Vi er interesseret i børnenes forståelse af verden og i at bruge dette perspektiv ind i udviklingen af vores praksis.

Vi har gennem de seneste år arbejdet med at inddrage barnets perspektiv i hverdagen og give hvert barn mulighed for medbestemmelse og for at have en aktiv indflydelse på sin egen hverdag. Dette fokus er nu blevet en naturlig del af vores hverdag og tages med videre ind i nuværende fælles fokusområde, bevægelsesglæde. Her stiller vi skarpt på motorik og bevægelsesglæde, både i hverdagen og gennem samarbejde med foreningslivet i Vejen og et DGI certificerings kursus i idræt, leg og bevægelse, sammen med de øvrige institutioner i område 3. 

Du er som person nysgerrig på, hvad børnene viser og fortæller dig. Gennem en nærværende tilgang sikrer du dig, at børnene mærker du vil dem. Du er en nysgerrig, empatisk og legende voksen med lyst til og en forståelse af vigtigheden i at skabe og opretholde et tæt samarbejde med forældre omkring deres børn. Du viser initiativ i praksis og vi forventer du går forrest i samarbejdet med børn, forældre og vores tværfaglige samarbejdspartner samt at du er en aktiv medspiller i at skabe et godt arbejdsmiljø sammen med dine kolleger.

Kunne du tænke dig et job hvor vi sammen skaber det bedste dagtilbud for børns trivsel og læring. Hvor vi har høje ambitioner og hvor vi med et godt kollegaskab reflekterer sammen og tør stille hinanden faglige spørgsmål på en anerkendende måde. Så er det jobbet hos os du skal søge.

Løn i forhold til gældende overenskomst.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen eller ønsker at besøge Bakkegården, kan du henvende dig til Personale- og Pædagog faglig leder Signe S. Sørensen via mail sigsf@vejen.dk eller mobil 23605977

Der vil være løbende ansættelsessamtaler

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4e3c61b2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune - Bakkegårdens Børnehave, Vesterled, 6600 Vejen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4e3c61b2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850640

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet