Så er Trekantområdets Festuge 2021 i gang

Profilbillede
dato

Det ser ud til at blive et brag af ni dage vi går ind i nu med fuld gang i den i Trekantområdet. Det er nemlig i dag, at Trekantområdets Festuge holder mere end 300 kulturevents.

Har du manglet noget at give dig til henover sommeren, så er der altså gode nyheder. De næste ni dage kommer der nemlig ikke til at være mangel på ting at lave - tværtimod. Trekantområdets Festuge 2021 begynder nemlig i dag og foregår indtil søndag d. 5. september.

I denne festuge er der planlagt mere end 300 kulturevents, så der kommer virkelig til at være utroligt mange spændende ting at opleve i de forskellige byer i trekantområdet. du har både mulighed for at opleve arrangementer i Brørup, men kan naturligvis også tage bilen til nogle af de nærliggende byer, hvis der er noget der tiltaler dig der.

I Brørup kommer kunstneren Karoline H. Larsen forbi, hvor kreative sjæler og børn kan i samarbejde med hende skabe et stort fælleskunstværk.

Temaet for denne festuge der bliver afholdt er “Afstand” og derfor vil mange af arrangementer, aktiviteterne og kunsten være ting, som fortolker afstand. 

F.eks. kommer kunstværket “Aushang” til at dukke op i tre hemmelige byer, så hvis du pludselig opdager en stor faldskærm der er blæst ud af et vindue, så er det altså kunstværket “Aushang”.

Kilde: Redaktionen