Udviklingsorienteret og handlekraftig Akademisk medarbejder søges til Familie, Handicap og Socialpsykiatri i Vejen Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at understøtte og skabe processerne for at området kan fortsætte udviklingen og implementeringen af mission, vision og strategiske pejlemærker i Familie, Handicap og Socialpsykiatri - så læs her, for så har vi stillingen til DIG!

Politiske sager venter på at blive udarbejdet og processer venter på at blive drevet. Forude venter også analyser, der skal laves for at understøtte den videre udvikling af både familieområdet, handicapområdet og socialpsykiatriområdet. Der er fuld gang i udvikling og omlægning frem mod Barnets lov, og samtidig er vi i gang med en kulturrejse, faglig rejse og organisatorisk rejse med fokus på at skabe bæredygtige faglige, økonomiske og organisatoriske løsninger på hele det specialiserede socialområde - alle rejserne tager afsæt i den fælles kerneopgave for afdelingen. Alle udviklingstiltagene tager afsæt i et stærkt funderet afsæt NASA-værdierne, der står for Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvarlighed som bærende i alt hvad vi laver – og det giver vi medlemskab og følgeskab til i vores udviklingsmiljøer og arbejdsfællesskaber med henblik på, at opgaverne bliver løst og udviklet både klogt, rettidigt og tværfagligt med et afsæt i afdelingens kerneopgave. 

 

Hvem er vi?

Introduktion til Familie, Handicap & Socialpsykiatri ved afdelingschef Charline Borgen Amdisen Bossen.

Om os
Som akademisk medarbejder får du reference til afdelingschefen og bliver en del af den administrative enhed i Familie, Handicap og Socialpsykiatri. Den administrative enhed består af administrative medarbejdere, en analysekonsulent der er tværgående mellem 2 afdelinger; Familie, Handicap og Socialpsykiatri og Børn, PPU og Sundhedsplejen. Den administrative enhed understøtter den daglige drift på de 3 fagområder i afdelingen og  bidrager målrettet til den strategiske udvikling af afdelingen. Vi er netop sat i verden for at understøtte opad, udad og nedad. Familie, Handicap og Socialpsykiatri blev etableret 1. oktober 2022. Vi er en bredt sammensat afdeling og består af både myndighedsområder og udfører-områder. 

Vi har et meget tæt og tværgående samarbejde med samtlige afdelinger i Vejen Kommune, og har ”bofællesskab” på Brørup Områdekontor med afdelingerne Skole, Kultur & Fritid og Børn, PPU og Sundhedsplejen. I Bofællesskabet bestræber vi os på, at dele opgaver, kompetencer og en fælles intention om en opgavebaseret arbejdsplads, hvor vi bl.a. flytter os efter opgaven og har aktivitetsbaserede arbejdsstationer. 

 

Vi tilbyder:

Din primære opgave vil særligt være at understøtte afdelingschefen i forbindelse med såvel det politiske som det strategiske arbejde, og de udviklingsprocesser der med afsæt heri skal beskrives, igangsættes og ”processes”.  

Vi står overfor mange spændende udviklingsprocesser de kommende år, hvor særligt 3 kan nævnes:

  • Kapacitetsudfordringer og dermed et stærkt fokus på radikal innovation og udvikling og implementering af velfærds-, og hverdagsteknologiske samt digitale løsninger
  • Barnets lov der vedrører såvel familieområdet som handicapområdet
  • Udvikling og implementering af politiske indsatsområder og strategier samt strukturer der understøtter at kerneopgaven ”kommer ud at gå” i handlinger ude ved borgerne, medarbejderne og ledere

 

Som akademisk medarbejder får du altså et spændende og udviklingsorienteret job hvor du i tæt samarbejde med afdelingschefen og ledergruppen er central i udviklingen af fremtidens velfærd og indsatser i afdelingen. Vi tilbyder en stilling, hvor ovenstående udviklingsprocesser er forestående, og hvor blandt andet nedenstående opgaver venter på dig:

 

Opgaverne, der bla. ligger på dit bord:
 

  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater og oplæg 
  • Planlægning og koordinering af møder 
  • Planlægning og gennemførelse af temadage og udviklingsprocesser 
  • Projektdeltagelse- og/eller facilitering af udviklingsopgaver
  • Deltagelse i tværgående samarbejder
  • Analyser, effektmålinger og evaluering af indsatser
  • Formidlings- og kommunikationsopgaver 
  • Ad hoc-opgaver

 

Disse opgaver – og mange flere – venter på dig, der er skarp til mundtlig og skriftlig kommunikation. Dig, der kan planlægge, skabe gode processer og få andre med. Og dig, der kan spotte detaljer, skabe overblik og organisere i komplekse kontekster.

Det er et spændende og udfordrende job tæt på beslutningsprocesser. Jobbet er tempofyldt og vil være præget af sprints med korte deadlines. Samtidig vil der være opgaver præget af lange seje træk og fordybelse. Variationen i opgaverne vil således være stor – med både selvstændighed i opgaveløsningen og med et bredt samspil med ledere og kolleger.

 

Vigtige kvalifikationer og kompetencer; både fagligt og personligt

Vi leder efter en, der:

  • Har en relevant uddannelse som eksempelvis master, kandidat eller lignende  i forhold til understøttelsen af fagområdet
  • Har kendskab til offentlig organisation og smidigt kan navigere mellem forskellige organisationsniveauer
  • Er analytisk stærk og velfunderet indenfor diverse dataindsamlings- og evalueringsmetoder 
  • Ser sammenhænge og tænker i helheder
  • Du, er initiativrig og ansvarlig og arbejder struktureret og selvstændigt
  • Du, trives med omskiftelighed og kan prioritere mellem parallelle opgaver
  • Du, skaber let relationer og bidrager til produktive samarbejder
  • Du, er fleksibel, serviceminded og løsningsfokuseret 
  • Du, anerkender og understøtter kerneopgaven og samtlige pejlemærker; både de organisatoriske, faglige og borgerettede, og kan både tale ind i pejlemærkerne, oversætte dem og implementere dem i dine opgaver således de danner afsættet for alle handlinger og processer, der sættes i gang i afdelingen. 
  • Du, tænker både tværorganisatorisk og tværfagligt i forhold til at skabe effekt for borgerne
  • Du, har stærke relationelle kompetencer: empatisk, samarbejdende, troværdig og tillidsskabende
  • Du, kan agere i en politisk styret organisation og håndtere krydspres.
  • Du, kan organisere og koordinere, så du får ting til at ske og fastholder overblikket.
  • Du, kan facilitere tillidsfulde arbejdsprocesser, både internt og eksternt, der understøtter organisatorisk følgeskab og samskabelse på tværs i hele organisationen.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. januar 2024.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer.

Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst.

Det primære arbejdssted er Vejen Kommunes Områdekontor i Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup.

 

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfristen er søndag d. 29. oktober 2023 kl. 8.00.

Samtaler afholdes den 10. november 2023. 

Send din ansøgning online via knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

 

Spørgsmål til stillingen

Interesserede opfordres til at kontakte Afdelingschef Charline Amdisen Bossen på mobil 40183907 for at høre nærmere og drøfte personlige kvalifikationer mv. i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

 

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Stadionvej 15, 6650 Brørup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919252

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet