BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tandplejer til Vejen Kommunale Tandpleje
Hjælp os med at bevare smilet i Vejen kommune.
Du får en stilling med klinikassistenthjælp. Vores filosofi er, at patienten sættes bedst i centrum ved, at tid og opgaver hænger sammen.
Vi søger en faglig nysgerrig og engageret tandplejer snarest muligt, som vil være med til at præge tandplejens fremtidige udvikling på Børn & Ungeafdelingen. Vi søger en tandplejer til at varetage undersøgelser, forebyggelse og behandlinger. På klinikken arbejder vi med en høj grad af uddelegeringer, hvorfor det er muligt at specialisere sig fx i arbejdet med operativ caries terapi. Stillingen er på fuld tid. Du er også meget velkommen til at søge, hvis du evt. ønsker et andet timeantal.
Om dig
- Du har lyst til at indgå i et spændende team med andre engagerede kollegaer
- Du har måske erfaring fra kommunal tandpleje, men det er ikke et krav. Vi har ressourcerne til og brænder for at få dig til at trives og blomstre i vores pædodontiske team
- Du er faglig nysgerrig og har lyst til at holde dig fagligt opdateret
- Du er anerkendende i din tilgang til dine omgivelser
- Du har fokus på samarbejde og bidrager til et behageligt arbejdsmiljø
- Du er uddannet tandplejer
Om jobbet
Vejen Kommunale Tandpleje behandler ca. 10.000 børn og unge. Omsorgspatienter varetages indtil videre af Hjemmetandplejen. Socialtandpleje varetages i eget regi. Tandplejen er centraliseret og indrettet i moderne lokaler i Brørup som ligger kun 5 minutter fra motorvejen. Vi har 13 stole på Børn & ungeafdelingen, 5 på ORTO og 2 sterilisationer. Vi arbejder med uddelegering og vægter faglig sparring højt. Du vil blive en del af et dynamisk fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
Vi har egen specialtandlæge, som varetager ortodontien. Tandplejens personale er 8 tandlæger, 4 tandplejere, 23 klinikassistenter, 1 specialtandlæge, 1 driftsleder samt overtandlægen.
Vi anvender TK2, Romexis og 3Shape.
Du kan læse mere om Vejen Kommunale Tandpleje på https://vejenkommunaletandpleje.inst.vejen.dk/
Vi tilbyder
- Klinikassistent hjælp
- Mentorordning og introforløb så du får en god start
- En filosofi om, at patienten sættes bedst i centrum ved, at tid og opgaver hænger sammen
- Mulighed for efteruddannelse
- En spændende og afvekslende hverdag
- Et fagligt stærkt miljø
- Dygtige og engagerede kolleger
- Mulighed for faglig udvikling og specialisering
- 11 ugers arbejdsfri (følger næsten skolernes ferieplan)
- En ledelse som sætter tydelig retning og gerne vil have medarbejdere til at blomstre
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Overtandlæge Annemarie Sloth Ottesen tlf.: 23 83 28 34 eller Tandplejer & Driftsleder Irene Holk Lund tlf.: 50 84 64 54 for at høre nærmere.
Ansøgning
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Send ansøgning” med relevante bilag.
Ansøgningsfristen er mandag den 23. oktober 2023 kl.18.00. Vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Fredensvej, 3h, 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vejen.career.emply.com/ad/tandplejer/8xlhgc/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895659